VULF

Velkommen til VULF - Vestjyllands UL Flyveklub

OY9255_egk
OY9255 i luften
OY9445_Blokhus
IMG_0020
Kortfinale09

1

Hvem er vi?

Vi er  en flok entusiastiske mennesker som nyder friheden ved at flyve  i Danmark og udlandet. Vi har et godt sammenhold omkring vores hobby. Vi råder over et klubfly som bruges til skoleflyvning og som  kan lejes af medlemmerne.

2

Hvad er UL flyvning?

UL  er en forkortelse for "Ultra Light", og omfatter bl.a. at flyverne  maksimalt må have en startvægt på 450kg (472,5kg hvis flyet har faldskærm). Alle øvrige krav til piloterne og uddannelse er fælles med de, som flyver motorflyver.

3

Hvor holder vi til?

Vi er bosiddende på Vestjyllands Lufthavn (også kaldet Stauning Lufthavn) mellem Ringkøbing og Skjern. Lufthavnen er en fantastisk ramme for flyvning i Vestjylland. I lufthavnen finder man bl.a. også RST Flyveklub og Danmarks Flymuseum.

Bliv pilot


Drømmer du om at blive pilot, kan vi hjælpe dig på vej med at realisere drømmen ved at flyve UL. Vi arrangerer teori, og kan skoleflyve på klubflyveren med egne instruktører.


Har du lyst til at lære at flyve, har du nu chancen for at få luft under vingerne og føre drømmen ud i livet. Vi starter med teori og vil begynde med flyvetræning kort tid efter.

Pilotuddannelsen til UltraLight er uden sammenligning den billigste måde at få uddannelsen på, idet alle vores aktiviteter er baseret på 100% frivillig forenings arbejde.

Uddannelsen lever op til de samme krav som for øvrige pilotuddannelser, så du kan være sikker på at få en sikker og professionel træning - blot i foreningsregi.

Er du interesseret er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig instruktør Steen Lund på uddannelse@vulf.dk for en uforpligtende snak om forløbet.


Stauning Lufthavn

Banen er 1450m og er den perfekte ramme for flyvning i Vestjylland.

Vedligehold dit certifikat på UL


Siden december 2020 har det været muligt at vedligeholde et eksisterende LAPL(A), SEP(L) eller TMG certifikat på UL klasse B fly.

Hele bekendgørelsen AIC B 13/20 vedrørende dette kan læses her.

Dette betyder naturligvis en væsentlig potentiel reduktion af de årlige omkostninger ved at have et af de ovenstående certifikater. 

Kontakt os for at høre nærmere om dine muligheder.

Flyvning med Ultralet fly


Ultralet flyvning har udviklet sig meget fra simple "godtvejrsfly" til fuldt moderne og driftssikre fly som man uden problemer kan flyve med rundt i Europa .

Flyvning er reguleret af Trafik -og Byggestyrrelsen  med udgangspunkt i regulativ BL7-1 og BL9-6.