AOPA har et væld af meget interessante artikler og videoer omkring sikkerhed og flyvningens gennemførelse. Det er et rigtigt godt sted at bruge noget tid hvis du gerne vil vide mere om sikker flyvning.
DULFUs tommelfingerregel for definition på et havari og en hændelse.
En nøjere definition på et havari og en hændelse er givet i BL 5-40 med bilag.
Meddelelsespligt efter havari eller hændelse.
Alarmering:
AMBULANCE OG REDNINGSHJÆLP ALARMERES PÅ TELEFON 112.
Samtidigt med redningshjælp vil politiet ankomme til stedet for at optage rapport. Politiet vil normalt, samtidig med alarmeringen, videregive meldingen til DULFUs havariundersøgelsesgruppe. I tilfældet af alarmering og redningshjælp, skal DULFUs formand og flyvechef snarest underrettes.
Pressedækning og udtalelser til pressen.
Pressen vil ofte komme til stedet ved alarmering. Det er vigtigt, at kun én person udtaler sig til pressen om forhold vedrørende havariet - henvis pressen til DULFUs Flyvechef.
---
Det er i DULFUs interesse at indsamle viden om havarier og hændelse med ultralette fly, med henblik på at forbedre uddannelse, materiel, information samt tilsyn, med det formål at mindske antallet af havarier og hændelser.
Sager om manglende meddelelse og indsendelse af rapporter over havarier og hændelser meddeles til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST). Ved havari er flyvetilladelsen ugyldig, også i tilfælde af manglende indrapportering. Flyvetilladelsen generhverves, når en DULFU flyvekontrollant har godkendt reparationer og udbedringer af skader.